Hvem er vi?

8. marts-initiativet er et samarbejde mellem 30 organisationer, sociale institutioner og politiske bevægelser. Vores mål er at få en ny prostitutionspolitik, en dansk model, hvor sociale tilbud, der støtter mennesker i at komme ud af prostitution går hånd i hånd med en lov, der gør det forbudt at købe sex i Danmark. 

Du kan skrive til os på ottendemarts@gmail.com

8. marts-initiativets talspersoner er
Hanne Helth, 61 62 59 60
Balder Mørk Andersen, 26 14 04 65
 

Hvordan kan du støtte os?

Der er mange måder at gøre en forskel på. En af dem er at give os et økonomisk bidrag. Nedenfor kan du se hvordan, og hvad vi bruger pengene til.

Alt i 8. marts-initiativet laves af frivillige fra netværkets organisationer.

Hvert år 8. marts demonstrerer vi mod prostitution og kvindehandel i København. Vi deltager også i den offentlige debat, holder oplæg, laver informationsarbejde og kampagner, hjemmeside, konferencer m.m. - bl.a. den internationale konference 'Grosse Freiheit?', som har egen hjemmeside med en masse sændende videooplæg m.m.  Alt sammen for at styrke kampen mod prostitution og kvindehandel. Og kampen for et værdigt samfund for alle.

Bidrag kan indbetales et beløb på reg. nr. 1551 konto 10743893. Skriv dit navn i meddelelsesfeltet, når pengene overføres. Send samtidig en e-mail til ottendemarts@gmail.com
om, at du har doneret penge til os. Du må også gerne donere tjenesteydelser som trykning, webhosting, annonceplads m.m. Eller din frivillige arbejdskraft.

 

Hvad vil vi?

8. marts-initiativets kræver
 

  • at det bliver forbudt at købe sex
  • at handlede kvinder får fuld opholdstilladelse i Danmark
  • at det sociale arbejde for prostituerede styrkes og har som sit hovedformål at få mennesker ud af prostitution og i arbejde og uddannelse
  • at den forebyggende indsats mod prostitution styrkes, bl.a. ved at oplyse unge om konsekvenserne af at prostituere sig og købe sex


Vi ønsker mindre prostitution og kvindehandel i Danmark. Derfor skal det være ulovligt at købe sex. 

EU-Parlamentet har i januar 2014 slået fast, at prostitution er et alvorligt ligestilingsproblem, og at prostitution er vold mod kvinder. Vi er helt enige. Prostitution handler om et forældet partriarksk kvindesyn, hvor kvinder skal stå til rådighed for mænds seksuelle behov for penge.

Mange prostituerede får skader af at prostituere sig. Skaderne påføres af sexkøberne. Derfor bør de stå til ansvar for den seksuelle vold, de udsætter andre for ved at købe sex. 

I Danmark straffer vi mennesker, der begår vold. Dette bør selvfølgelig også gælde de mennesker, der køber kommercielle seksuelle overgreb af prostituerede.

Udviklingen i sexindustrien med den stigende globalisering og deraf følgende kvindehandel kræver, at vi tør tænke nyt ved at fjerne retten til at købe sex. Fordi konsekvenserne af mænds sexkøb er så ødelæggende - på det konkrete plan for de prostituerede, og på det strukturelle plan for samfundets syn på kvinder. Prostitution hindrer kvinders mulighed for at opnå reel ligestilling. 

Et forbud mod sex gør det langt vanskeligere for ruffere og menneskehandlere at drive prostitutionsforretninger. Samtidig virker en sexkøbslov forebyggende. I Sverige er antallet af sexkøbere faldet fra 13,6 pct. i 1999 til ca. 8. pct. i 2008. Selv det danske Straffelovråd, der i sin nye betænkning nov. 2012 påstår, at en sexkøbslov ikke virker efter hensigten, erkender i sin betænkning, at en sexkøbslov vil reducere antallet af sexkøbere med i hvert fald 11 pct.

Samfundet skal forebygge, at endnu flere unge ender som sexkøbere og prostituerede. Vi skal tage vore værdier som et socialt ansvarligt og ligestillet samfund alvorligt. De værdier skal også gælde for prostituerede. Markedet bør have en grænse - menneskers kroppe bør ikke være til salg.

I Sverige, Norge og Island er sexkøbsloven en succes. Læs Ekstra Bladets artikel Svensk lov mod sexkøb en dundrende succes" om den svenske sexøbslovs gode effekter. Læs også 8. marts-initiativets faktaark om den svenske sexkøbslov - du kan downloade det via forsiden.

Vi skal bruge selvfølgelig bruge lovgivning til at regulere efterspørgslen efter prostitution. Fordi det virker. Fordi et forbud mod at købe sex reducerer kvindehandel og virker forebyggende. Fordi et forbud mod at købe sex placerer ansvaret hos voldsudøveren og ikke hos den prostituterede.

Du kan læse mere om effekterne af en sexkøbslov under menupunktet 'Viden - Sverige' og 'Viden - sexkøbslovgivning', via forsidens faktaark. Du kan også se videoen med den svenske rigsadvokats oplæg om den svenske sexkøbslovs effekter på vores konferencehjemmeside www.grossefreiheit.dk

Hvorfor?

Socialministeren siger, at prostitution er et socialt problem, som skal begrænses. Alle Folketingets partier med undtagelse af De Konservative og Liberal Alliance, der støtter, at prostitution skal gøres til et almindeligt erhverv, gør det samme.

Alligevel handler den danske prostitutionspolitik næsten udelukkende om at begrænse skaderne for de prostituerede - vel at mærke de efterhånden få tibageværende danske prostituerede.

De udenlandske kvinder, som udgør langt over halvdelen af de prostituerede i Danmark, lever i et parallelunivers stort set uden adgang til andet end sexkøbere, der køber dem, og ruffere, der henter deres penge. De har ikke adgang til terapi, social støtte m.m. Og sexkøberen, som er den, der forvolder skaderne og forsyner ruffere og menneskehandlere med penge, er usynlig. Samfundet stiller ham ikke til ansvar for sine handlinger. Det er helt risikofrit at udnytte andre menneskers sociale og økonomiske problemer som sexkøber.

Men det er de 300.000 danske sexkøbere – heraf 100.000 vanesexkøbere – der er årsag til, at

  • de officielle opgærelser i øjeblikket siger, at der er ca. 3.200 prostituerede i Danmark 
  • sexindustrien vokser på trods af oplysningskampagner til sexkøbere om konsekvenserne af deres adfærd
  • der er sexslaver i Danmark
  • der er en omfattende organiseret kriminalitet i Danmark, der knytter sig til sexindustrien: hvidvaskning af penge, alfonseri, menneskehandel, vold, skatteunddragelse m.m.
  • der er områder i landets byer, hvor kvinder ikke kan færdes frit uden at blive antastet af sexkøbere og bagmænd
  • beboerne i halvdelen af de mere end 200 udlejningsejendomme, hvor der er bordeller, ønsker at få bordellerne fjernet, men at dette ikke sker, fordi myndighederne ikke i tilstrækkelig grad tager sexkøbernes chikane af beboerne alvorligt
  • tvang og udnyttelse af mennesker i sexindustrien accepteres som nødvendigt og normalt
  • mænds seksualitet stadig betragtes som ukontrollabel, dyrisk og stærkere end kvinders
Kontakt: ottendemarts@gmail.com
Lav din egen hjemmeside med mono.net